Tanna

Tanna

TANNA Vanuatu, Australien 2015
Instruktør: Bentley Dean, Martin Butler
Manuskript: Bentley Dean, Martin Butler, John Collee, Yakel-folket
Medvirkende: Marie Wawa, Mungau Dain, Marceline Rofit, Høvding Charlie Kahla, Albi Nangia
Søndag 10.3.2018, kl. 16.15
Spilletid: 104 minutter

De to australske instruktører levede i syv måneder i det lille ørige Vanuatu sammen med Yakelfolket og lærte dets traditioner at kende. En dag hørte de en sang om en historie, som foregik for år tilbage, og besluttede at skabe en film over den. Den unge pige Wawa og høvdingens søn Dain forelsker sig, men de to kan ikke få hinanden. Der er nemlig opstået fjendskab mellem Yakelfolket og en anden stamme, og ifølge traditionen skal den slags stridigheder ordnes med ægteskab mellem personer fra de to stammer. Dette kan Wawa og Dain ikke acceptere, og i protest flygter de sammen. Denne Romeo og Julie – lignende historie er dog slet ikke hele filmen. Vi føres ind i den oprindelige kultur uden al moderne teknologi. Alle rollerne spilles af Yakelfolk, som selv har været med til at skabe filmen. Billedsiden er betagende smuk, næsten magisk, og filmen fik i Venedig i 2015 prisen for bedste fotografering. Historie og billedside gør i fællesskab filmen til en stor og speciel oplevelse.

Læs mere om Tanna på EKKO >